Vikar hos os


På enhver folkeskole er der behov for vikarer. Vikarerne træder til, når vores lærere eller pædagoger er fraværende. Fravær kan skyldes kurser, netværksmøder og lign., samt sygdom en sjælden gang i mellem.

På Lystrup Skole bruger vi oftest de samme 4-5 vikarer, der kender skolen og eleverne godt. Ved ansættelse af vikarer prioriterer vi naturligvis læreuddannede- og studerende, og personer der i forvejen har erfaring som vikar.

Vi ansætter løbende nye vikarer. Ønsker du at søge et vikarjob hos os, kan du sende en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Derudover bedes du fortælle lidt om dig selv, samt vedlægge dit CV, billede og andet relevant. Vi glæder os til at høre fra dig.